Om os Vores hunde Hvalpe Udstillinger Praktisk Info Udstationeringsfamilie Venteliste ansøgning Kontakt
Little Legends

Chihuahua Opdræt  ·  DDH Medlem  ·  Danmark

LittleLegends

Love Wrapped in Fur

DDH
Scroll
Om Os

Kærlighed, i sød indpakning

Vi opdrætter chihuahuaer med kærlighed, respekt og en passion for at skabe sunde, glade hunde med fantastiske temperamenter.

Bag Little Legends er vi Karina og Christian — et par uden børn, til gengæld rigeligt med hunde og hestebørn, som fylder hverdagen med liv og kærlighed. Christian er uddannet maskinmester og er jævnligt af sted i blandt andet Tyskland og USA, men hjertet er altid hjemme. Vi er i øjeblikket på udkig efter vores drømme-landejendom — et sted, hvor alle vores dyr kan samles under ét tag og nyde det rolige, frie landliv, som de fortjener. Vi passer på vores dyr med nøjagtig den samme omhu og kærlighed, som vi lægger i vores opdræt.

Vi står altid klar til at hjælpe, uanset hvad der måtte opstå — hvad end det er rådgivning, hjælp til udstilling, pasning eller noget helt andet. Når du køber en hvalp fra os, får du ikke blot et nyt og elsket familiemedlem for livet — du får også en plads i vores familie og adgang til et fællesskab af andre hvalpekøbere og passionerede chihuahua-nørder.

Vi sætter stor pris på at følge vores opdræts videre liv og bliver altid glade for en opdatering eller et billede — det betyder mere end I ved.

Vores passion for den perfekte chihuahua

Hos Little Legends er vi dedikerede til at opdrætte chihuahuaer af højeste kvalitet. Hver eneste hvalp vokser op i vores hjem, omgivet af kærlighed og omsorg fra dag ét.

Vi lægger stor vægt på sundhed, temperament og racens standarder. Som medlem af DDH (Den Danske Hundeforening) følger vi de højeste standarder for ansvarligt opdræt. Alle vores avlshunde er sundhedstestede, avlsgodkendte og udvalgt med omhu for at sikre de bedst mulige hvalpe.

Vores hunde er en del af familien — de lever ikke i bure eller kenneler, men i sofaen, i sengen og midt i hverdagen.

❤️Kærlighed
Sundhedstestet og avlsgodkendt
DDH Medlem
UCI Medlem
Vores Hunde

Mød vores børn, i pelsforklædning

Vores hunde er nøje udvalgt for deres sundhed, temperament og skønhed — og uanset om de er en del af vores avlsprogram eller ej, er de først og fremmest vores familie.

Pai
Pai
Pai som hvalp
Pai — 5 år
Dzhamokka Line Yammi Pai  ·  Langhåret Lilla M. Hvid

Importeret fra Rusland

Flokkens kærlige leder og den artigste prinsesse. Pai er godheden selv — altid klar med kærlighed, uanset om du beder om det eller ej. En stille vogter ved vinduet og den ømmeste mor man kan ønske sig.

0/0 Patella

6/6 Saksebid, fuldt tandsæt

Sundhedstjekket øjne, hjerte m.m — ok

Avlsgodkendt ved DDH dommer

Boo
Boo
Boo som hvalp
Boo — 3 år
Shokoladka Boo Pheromonchiky  ·  Langhåret Chokolade M. Hvid

Importeret fra Ukraine

Vores lille hjertebarn og husets bumlebi. Boo er den gladeste hund du nogensinde vil møde — hun kan flere tricks end nogen anden og laver dem helst alle på én gang. Hun ville sælge sin sjæl for en snack og charmer sig ind på alle med sit sprudlende væsen. Og ja, hun er bestemt ikke bleg for at drille Pai.

0/0 Patella

6/6 Saksebid, fuldt tandsæt

Sundhedstjekket øjne, hjerte m.m — ok

Avlsgodkendt ved DDH dommer

Obi
Obi
Obi som hvalp
Obi — 2 år
Ocean Sky Glamour Lilt Soul  ·  Langhåret Sort

Importeret fra Ukraine

Vores smukke, milde og fjollede gentleman. Obi er verdens mest overbærende dreng — han klikkede med flokken fra dag ét og passer på alle sine piger med det blødeste væsen. Når han ikke leger vildt med Nille, finder han på de mest kreative påfund: ligge i bambsekurven, spise godbidder på ryggen med poterne i vejret, eller hvad hans gakkede hjerne ellers finder på.

0/0 Patella

6/6 Saksebid, fuldt tandsæt

Sundhedstjekket øjne, hjerte m.m — ok

Avlsgodkendt ved DDH dommer

Nille
Nille
Nille som hvalp
Nille — 2 år
Vannellope Von Schlick  ·  Langhåret Lilla M. Tan & Hvid

Vores lille kærlige — men skrappe — keeper fra Pai's kuld og Obi's allerbedste ven. De to bruger gerne timer på at slås, og Nille tøver aldrig med at skælde Obi ud over ting, som hun mener han ikke må. En diva i sød forklædning, der elsker at ligge på skødet og sove helt tæt op ad os om natten. En kærlighedsmaskine med krudt i måsen.

Kanto
Kanto
Kanto som hvalp
Kanto — 11 år
Chihuahua Blanding  ·  Hvid M. Creme

Vores elskede gamle pensionist. Kanto har fulgt mig i tykt og tyndt siden jeg var 17 og skulle flytte hjemmefra. Han kan bedst sammenlignes med en gammel mand — han sover langt og længe, allerhelst i sit kæmpe slot ovenpå. Han dukker kun op når der er mad eller nus på spil, og så snart de små begynder at lege tænker han "puha, det larm magter jeg ikke" og tritter op i slottet igen. Han har en svaghed for ældre mennesker — deres tempo passer ham perfekt. Og så er han faktisk den mest lydige af dem alle, men laver under ingen omstændigheder tricks uden snacks.

Gina
Gina
Gina som hvalp
Gina — 1 år
Lilt Soul Glamour Regina  ·  Langhåret Lilla M. Hvid

Importeret fra Ukraine

Hjemmets turboprinsesse — fyldt med krudt i måsen og hurtig som lynet. Men bag al energien gemmer sig en mild og kærlig sjæl, der gerne deler ét kys eller hundrede. En rigtig hyggefis når hun endelig sidder stille, og et ægte legebarn der bruger sin tid på at slås med Nille og Obi. Og så er hun fuldstændig altædende.

Mew
Mew
Mew som hvalp
Mew — 5 mdr
Elis Zlata Dar Rayskih Vershin  ·  Korthåret Sable M. Husky

Importeret fra Ukraine

Vores nyeste familiemedlem med sprudlende charme og energi. Mew er en super glad og modig lille pige, fuld af ballade og spilopper. Hun er vores anden skygge og skal være med i alt vi laver — en utrolig lærenem lille bølle med det største hjerte.

Hvorfor Os

Opdrættet med kærlighed

Hos Little Legends handler det ikke bare om at avle hunde — det handler om at skabe de bedste forudsætninger for et langt, sundt og lykkeligt hundeliv.

Sundhed Først

Alle avlshunde er sundhedstjekket og godkendt. Vi tester for arvelige sygdomme og sikrer optimale betingelser for sunde hvalpe.

Familieintegreret

Vores hvalpe vokser op midt i flokken sammen med vores andre hunde, og bliver fra tidlig alder socialiseret med børn, voksne, heste og meget mere. De kommer ud på forskellige underlag, og omkring 8 uger gamle tager vi dem med til Hundelege Oasen — en kæmpe hundelegeplads — for endnu flere oplevelser.

Livslang Support

Når du køber en hvalp hos os, får du en partner for livet. Vi er altid klar med råd, vejledning og opbakning.

Udstillinger

Stolt tradition for kvalitet

Bag vores hunde står en stolt arv af champions — de er alle avlet fra anerkendte vindere med dokumenterede resultater fra internationale og nationale udstillinger. I januar 2026 havde vi vores egen debut i ringen til en international udstilling i Fredericia, hvor vores hunde straks formidlede den kvalitet, de er avlet til. Vi udstiller under DDH — Den Danske Hundeforening.

Obi
Obi
Obi
Obi — 2 år
Ocean Sky Glamour Lilt Soul  ·  Langhåret Sort

National udstilling i Aunslev

DANISH CHAMPION

3x CERT

1x BIM — Best Male in Breed

International udstilling i Fredericia

2x CERT/CACIB

1x BIR — Best in Breed

Pai
Pai
Pai
Pai — 5 år
Dzhamokka Line Yammi Pai  ·  Langhåret Lilla M. Hvid

National udstilling i Aunslev

2x CERT

1x First Place

1x BIR — Best in Breed

Mew
Mew
Mew
Mew — 5 mdr
Elis Zlata Dar Rayskih Vershin  ·  Korthåret Sable M. Husky

National udstilling i Aunslev

2x Baby — Best Baby in Breed

2x BIS 2 & 3 plads — Best in Show

3x CERT

Boo
Boo
Boo
Boo — 3 år
Shokoladka Boo Pheromonchiky  ·  Langhåret Chokolade M. Hvid

National udstilling i Aunslev

1x First Place

1x Best Handler

Karina
Karina
Karina
Karina — Ejer

National udstilling i Aunslev

1x Best Handler — Anerkendt for fremragende præsentation og håndtering af hundene i ringen

Vores Kuld

Små mirakler

Et tilbageblik på vores kuld. Vi har ingen hvalpe til salg lige nu, men følg med på vores sociale medier for nyheder.

Kuld 1 — Pai x Batman — Født 24. Maj 2024

Kuld 2 — Pai x Obi — 29. Juli 2025

Vi har ingen hvalpe til salg i øjeblikket.
Kontakt os gerne for at høre om kommende kuld.

Kontakt os
Praktisk Information

Betragtning til venteliste / Fordeling af hvalpe

For at sikre at hver hvalp finder den helt rigtige familie, er det vigtigt for os at lære jer at kende. Der er ingen rigtige eller forkerte svar — vi beder jer blot svare ærligt og ud fra jeres egne tanker og omstændigheder.

Bemærk, at en udfyldt ansøgning ikke automatisk giver en plads på ventelisten. Vi lægger stor vægt på at lære jer at kende personligt, og det er først efter et møde — hvor vi har fået et godt indblik i jer og jeres hverdag — at vi kan tage stilling til, om vi er det rette match for hinanden.

Når hvalpene er klar til besøg omkring 4-5 ugers alderen, vil kommende familier i de fleste tilfælde have mulighed for at reservere en ønsket hvalp — naturligvis efter dialog og sparring med os. Når I har været på besøg og aftalt reservation af en ønsket hvalp, opkræves et depositum på 25 % af købsprisen. I takt med at hvalpene udvikler sig og viser mere af deres personlighed, vurderer vi løbende fordelingen. Det sker kun i sjældne tilfælde, men finder vi at den reserverede hvalp ikke matcher den kommende families aktivitetsniveau eller livsstil, vil vi enten tilbyde en bedre passende hvalp eller tilbagebetale depositum — og familien er velkommen til at komme på venteliste igen til et kommende kuld. Det vigtigste for os er, at alle vores hvalpe ender i kærlige og blivende hjem. Hvalpene fordeles derfor aldrig efter først til mølle-princippet.

Vi tager meget gerne imod besøg af vores “børnebørn” og hjælper desuden gerne med pasning, så fremt det skulle blive nødvendigt. Skulle det, mod forventning, på et tidspunkt ikke længere være muligt at beholde hvalpen, har vi førsteret til at købe den tilbage til en pris, der afspejler alder og omstændigheder — dette fremgår ligeledes af købskontrakten. Det er vigtigt for os, at ingen af vores hvalpe nogensinde ender uden et trygt og kærligt hjem.

Hvalpepris

Startprisen på en hvalp hos os er 16.000 kr. og op, afhængigt af farve, type og potentiale. De fleste af vores hvalpe tilbydes som familiehund. Har en hvalp de rette kvaliteter og typen er til det, vil den eventuelt kunne tilbydes som show prospect. I enkeltstående tilfælde kan en hvalp også tilbydes til avl — men kun til den rette, etablerede opdrætter og altid efter en særlig aftale med os. Prisen afspejler altid den enkelte hvalps type og potentiale.

Vigtigt at vide: Vi sælger ikke hvalpe til privat avl. En hvalp fra Little Legends vil udelukkende kunne indgå i avl, hvis der foreligger en særlig aftale eller et formaliseret samarbejde med os som opdrætter. Dette fremgår ligeledes af købskontrakten og er en betingelse vi holder fast i — af hensyn til vores linjer og vores hundes ve og vel. Det er særligt vigtigt for os at bevare sundheden inden for nogle af de farver vi avler, da uansvarlig avl med fortyndede farver kan medføre Color Dilution Alopecia (CDA) — en arvelig hudlidelse der kan påvirke hundens livskvalitet betydeligt.

Når du køber hvalp hos Little Legends

DDH stamtavle
Købskontrakt
Rådgivning hele hundens levetid
Prøvemedlemsskab DDH
Sundhedsbog
Alderssvarende vaccination
Mikrochip
Registrering i Dansk Hunderegister
Hvalpefoder til den første tid
Legetøj & tyggeting
Halsbånd og snor
Kurv og tæppe der dufter af mor og søskende
Udstationering

Bliv en del af vores avlsprogram

Hos Little Legends tilbyder vi i særlige tilfælde udstationering af udvalgte hvalpe. Det betyder, at hvalpen finder sit hjem hos dig — som din hund, i din familie — men indgår i vores avlsprogram i en aftalt periode.

Hvad er udstationering?

En udstationeret hund lever sit liv som et fuldt familiemedlem hos værtsfamilien. Little Legends beholder avlsretten og afholder alle avlsrelaterede udgifter, herunder helbredstjek, parring og eventuelle komplikationer ved fødsel. Til gengæld modtager værtsfamilien hvalpen uden beregning.

Vores krav til udstationeringsfamilien

— Værtsfamilien er forpligtet til at tegne og vedligeholde en hundeforsikring efter Little Legends' valg og anvisning i hele aftaleperioden
— Værtsfamilien afholder løbende udgifter til vaccination, ormekur, loppe-/flåtbehandling og almindelige veterinærbesøg. Little Legends afholder alle udgifter direkte relateret til avl, herunder løbetidstjek, parring og eventuelle fødselskomplikationer
— Erfaring med hunde og ideelt kendskab til racen — eller åbenhed for at lære det
— Stabil og tryg hjemmesituation — hunden må ikke være alene mange timer dagligt
— Have eller nem adgang til grønne arealer
— Villighed til at deltage i helbredstjek, avlsgodkendelse og udstillinger efter aftale
— Krav om løbende kommunikation, opdateringer og billeder
— Krav om passende socialisering, hvalpetræning og positiv opdragelse

Vi ved godt, at listen kan virke lang — men vi er ikke nær så skrappe, som den måske antyder. Det vigtigste for os er, at hunden får et trygt og kærligt hjem, og at vi har et godt samarbejde med den familie, vi vælger.

Vores betingelser

— Ved tæve: Little Legends forbeholder sig retten til et aftalt antal kuld. I forbindelse med parring vil tæven midlertidigt opholde sig hos Little Legends, indtil parring er gennemført og bekræftet. Op til og under fødsel samt frem til alle hvalpe er flyttet til nye hjem, vil tæven ligeledes opholde sig hos Little Legends
— Ved han: Little Legends forbeholder sig retten til et aftalt antal parringer. Hanhunden opholder sig hos Little Legends i et aftalt antal dage, indtil parring er gennemført og bekræftet
— Hunden må ikke parres eller indgå i avl uden forudgående skriftlig aftale med Little Legends
— Hunden må ikke sælges, udlånes eller overdrages til tredjepart i aftaleperioden
— Alle avlsbeslutninger træffes i samråd, men det endelige valg ligger hos Little Legends
— Ved mistanke om mistrivsel eller manglende overholdelse af aftalens krav, forbeholder Little Legends sig retten til at ophæve aftalen og hente hunden hjem med øjeblikkelig virkning
— Alle dokumenter der bekræfter ejerskab, herunder stamtavle, forbliver hos Little Legends indtil aftalen er fuldført
— Når den aftalte periode er fuldført, overtager værtsfamilien hunden permanent og uden yderligere beregning

Vigtigt at vide

Da udstationeringshvalpe udvælges i en ung alder, kan der i sjældne tilfælde vise sig forhold, der gør hunden suboptimal til avl — det kan eksempelvis være sundhedsmæssige fund ved avlsgodkendelse eller udvikling af karaktermæssige egenskaber. Skulle dette ske, vil værtsfamilien naturligvis blive informeret hurtigst muligt og vil blive tilbudt at overtage hunden til maksimalt 50 % af den oprindelige købspris — den præcise pris vil afhænge af karakteren og omfanget af det pågældende fund.

Alle vilkår fremgår af en skriftlig udstationeringskontrakt, som underskrives af begge parter inden overdragelse.

Kontakt

Drømmer du om en lille legende?

Vi vil elske at høre fra dig. Uanset om du har spørgsmål om racen, vores opdræt, eller om kommende kuld — tøv ikke med at kontakte os.

Little Legends

Love Wrapped in Fur — et lille, passioneret chihuahua-opdræt med fokus på sundhed, temperament og kærlighed.

Littlelegends@outlook.dk
Danmark, 6800 Varde